Kontakt os
Bestil fremvisning
Damsholtevej 3E, Gunderød
Moderne rækkehus i idylliske omgivelser – gennemrenoveret!
Her får I et helt særligt rækkehus, hvor moderne komfort, gennemtænkte løsninger og idylliske omgivelser går hånd i hånd. Boligen er gennemrenoveret i 2022/23 og fremstår i dag både stilren, indbydende og fuldstændig indflytningsklar.
Hjemmets naturlige samlingspunkt er det store, åbne køkken/alrum og stue, hvor der er skabt plads til både hverdagen og de store middage. Det flotte køkken fra Svanekøkkenet er udført i lækre materialer og naturligvis udstyret med alt i hårde hvidevarer. De åbne opholdsrum giver en fantastisk rumfornemmelse og et skønt lysindfald.
Planløsningen byder desuden på tre gode soveværelser samt en stor og anvendelig hems, der giver boligen ekstra plads og muligheder – perfekt som kontor, legerum, gæsteafdeling eller hyggelig lounge. Hertil kommer et stort og flot badeværelse med både vaskemaskine og tørretumbler.
Komforten er helt i top med gulvvarme i hele boligen, og renoveringen fra 2022/23 betyder, at I kan flytte direkte ind uden at skulle tænke på projekter eller modernisering.
Udelivet er mindst lige så attraktivt. Rækkehuset har terrasse på begge sider af boligen, så solen kan nydes på forskellige tidspunkter af dagen. Samtidig er boligen omgivet af store, grønne fællesarealer, der skaber en sjælden følelse af luft, ro og idyl omkring hjemmet.
Ejendommen har ejerlejlighedsstatus, og der hører gode parkeringsforhold til området, hvor der desuden er klargjort til etablering af ladestander.
Et moderne og gennemført hjem med masser af plads, grønne omgivelser og en boligindretning, der fungerer lige så godt til børnefamilien som til parret, der ønsker ekstra plads.
Her er det bare at flytte ind, pakke ud – og nyde tilværelsen.