Fyrrebakken 22B, 3210 Vejby - Billed

Kontakt os

Bestil fremvisning

Fyrrebakken 22B, Vejby

Nyhed

Nyrenoveret sommerhus på stor privat naturgrund i Vejby

På Fyrrebakken 22B i Vejby venter et helt særligt sommerhus, hvor plads, privatliv og naturskønne omgivelser går hånd i hånd. Her får I hele 195 m² bolig på en stor, ugeneret naturgrund, hvor roen sænker sig, så snart man ankommer.

Sommerhuset er gennemgående nyrenoveret og fremstår både moderne, indbydende og klar til brug. Der er blandt andet etableret nyt køkken, nye badeværelser, nye gulve og en stor træterrasse, mens huset udvendigt har fået et markant nyt udtryk med en smuk sort træfacade, der passer perfekt ind i de grønne omgivelser.

Boligens naturlige samlingspunkt er det imponerende køkken-alrum og stueområde. Et kæmpe, åbent rum med masser af lys, luft og plads til både lange middage, afslapning og samvær med familie og venner. Herfra er der direkte udgang til den store træterrasse og videre ud i den private naturgrund.

Huset rummer i dag tre store soveværelser, men mulighederne er mange. Det store opholdsrum giver mulighed for relativt enkelt at etablere yderligere to værelser, hvis man ønsker flere sovepladser eller eksempelvis kontor og aktivitetsrum.
Som en ekstra bonus findes et hyggeligt anneks med strøm, som kan indrettes med ekstra sovepladser og er perfekt til overnattende gæster eller større børn, der ønsker deres eget lille fristed.

Fyrrebakken 22B er kort sagt et sommerhus med usædvanligt meget plads og mange muligheder – pakket ind i fredelige, grønne omgivelser på en stor privat grund. Et oplagt samlingssted for den store familie, flere generationer eller venner, der drømmer om lange sommerdage og weekender tæt på den nordsjællandske natur.

Fyrrebakken 22B, Vejby

Nyhed

Andre boliger vi har til salg