Kontakt os
Bestil fremvisning
Hiort Lorenzens Gade 2, 4. tv., København N
To altaner, fantastisk udsigt og mulighed for 4 soveværelser
Sjældent møder man en lejlighed, hvor udsigt, lys og planløsning går så smukt hånd i hånd. Her får I en gennemrenoveret herskabslejlighed med to altaner, to toiletter og en fantastisk fri udsigt over byen. Lyset strømmer ind fra flere sider, udsynet er langt og uforstyrret, og på særlige aftener kan Tivolis fyrværkeri nydes direkte fra hjemmet.
Boligen er løbende istandsat med respekt for de klassiske kvaliteter og opdateret til moderne familieliv. Blandt forbedringerne er et nyt køkken-alrum, nyt badeværelse, nye gulve, indbyggede skabe samt flere smukke, specialbyggede snedkerløsninger.
Planløsningen fungerer særdeles godt, som den er i dag, men rummer også et attraktivt udviklingspotentiale. Ønskes flere værelser, kan det nuværende soveværelse og walk-in closet omdisponeres til to separate rum, hvilket giver mulighed for hele fire soveværelser.
Beliggenheden er blandt byens mest eftertragtede med Rantzausgade, Assistens Kirkegård og Jægersborggade lige om hjørnet. Her får I grønne åndehuller, gode restauranter, caféer og legepladser kombineret med en levende bystemning. Dertil kommer en velfungerende ejendom med et stærkt naboskab, hvor beboerne kender hinanden.
En bolig med sjæl, lys, luft og den sjældne wow-faktor, som man mærker med det samme