Kontakt os
Bestil fremvisning
Frederiksberg Alle 8A, 3., Frederiksberg C
PRIVAT PAKERING - Eksklusiv herskabslejlighed på 181 m² med 3,40 meter til loftet, to altaner og egen parkeringsplads
Der findes adresser, man flytter til. Og så findes der adresser, man venter på bliver ledige.
I smørhullet mellem Værnedamsvej og Sankt Thomas Plads, på Frederiksberg Allé, ligger denne herskabslejlighed i en smuk ejendom fra 1888. Med 181 m², to altaner og egen privat parkeringsplads i gården får man her en sjælden kombination på en af Frederiksbergs mest eftertragtede adresser.
Den private parkeringsplads er en luksus i sig selv. De elektriske porte åbner til ejendommens gård, hvor din egen plads venter få skridt fra hoveddøren. Herfra ligger byens caféer, restauranter og butikker lige om hjørnet.
Tilbagetrukket fra alléen og med udsigt over kvarterets historiske bygninger og grønne gårdmiljø forenes klassisk arkitektur med moderne boligkomfort.
De 181 m² byder på imponerende klassiske proportioner, 3,40 meter til loftet og sildebensparket gennem hele boligen. Den moderne komfort er diskret integreret med appstyret regulering af både radiatorerne og gulvvarmen i de to badeværelser, så temperaturen nemt kan tilpasses hverdagen.
Køkkenalrum, spisestue og opholdsstue en suite skaber generøse rammer om både hverdagen og de store middage.
Snedkerlavet køkken, badeværelser og walk-in closet er udført med kompromisløs sans for materialer, æstetik og funktion. Boligen rummer tre soveværelser, herunder en forældreafdeling med walk-in closet og eget badeværelse. Endnu et elegant badeværelse fuldender boligens indretning. Fra boligens to altaner kan livet nydes under åben himmel med udsigt til kvarterets smukke, historiske rammer.
Også bag de smukke rammer er der taget hånd om ejendommen. Ejerforeningen har netop gennemført en omfattende modernisering af vand- og varmeinstallationerne, renoveret varmecentralen og strømpeforet faldstammerne samt udført asbestrengøring og tilhørende retablering. Som ny ejer overtager du dermed en bolig, hvor et væsentligt og omfattende vedligeholdelsesprojekt allerede er afsluttet, så du kan koncentrere dig om at nyde dit nye hjem.
Det fælles gårdanlæg med græsplæne og små haverum fuldender rammerne om boligen.
Nogle boliger imponerer, når man træder ind. Andre allerede, når man læser adressen.
Denne gør begge dele.