Kontakt os
Bestil fremvisning
Porcelænshaven 2A, st. mf., Frederiksberg
PRIVAT SOLRIG TERRASSE MED DIREKTE ADGANG TIL KÆMPE HAVE
Velkommen til Porcelænshaven 2A, st. mf. – en sjældent udbudt stuelejlighed, hvor moderne komfort, gennemtænkte planløsninger og helt unikke udearealer går op i en højere enhed.
Boligen byder på to gode soveværelser, et stort og indbydende badeværelse samt et lyst og åbent køkken-alrum, der naturligt samler hverdagen.
Herfra fortsætter boligen ind i en imponerende stor opholdsstue med et fantastisk lysindfald og direkte udgang til den private, vestvendte terrasse.
Netop udearealerne gør denne bolig til noget helt særligt. Terrassen er perfekt orienteret mod vest, så du kan nyde solen fra eftermiddag til aften – ideelt til lange sommeraftener med familie og venner. Som en ekstra og ganske unik kvalitet har lejligheden direkte adgang til et stort grønt fællesareal. Selvom græsplænen er fælles, er denne bolig den eneste med en dør direkte ud til området, hvilket skaber følelsen af at have sin egen store have lige uden for terrassen. Her er der masser af plads til leg, afslapning og hyggelige stunder i grønne omgivelser.
Indvendigt fremstår lejligheden i en særdeles flot og velholdt stand med eksklusive materialevalg og et gennemført udtryk. Her kan du flytte direkte ind uden at skulle løfte en finger – boligen er ganske enkelt mere end almindeligt indflytningsklar.
En sjælden mulighed for at erhverve en moderne kvalitetslejlighed, hvor de unikke udearealer giver en boligoplevelse, man normalt kun forbinder med et rækkehus eller en villa – midt i attraktive Porcelænshaven.