Kontakt os
Bestil fremvisning
Vejdammen 70, Gl Holte
Skøn villa i Gl. Holte med stor grund og kun 20 minutter fra København
Drømmer I om at bytte bylivet ud med hus, have og grønne omgivelser – uden at gå på kompromis med nærheden til København? På Vejdammen 70 i Gl. Holte finder I en skøn villa, der danner de perfekte rammer for den lille børnefamilie, familien med teenagere eller jer, der blot ønsker en hverdag tæt på naturen.
Villaen ligger på en fantastisk, ugeneret grund på over 1.200 m², hvor naturen er en integreret del af hverdagen. Fra den store træterrasse kan I nyde roen, de grønne omgivelser og det smukke udsyn over naturen. Det er næsten svært at forstå, at I blot befinder jer omkring 20 minutters kørsel fra Københavns centrum.
Boligen er særdeles veldisponeret, hvor hver eneste kvadratmeter er udnyttet optimalt uden spildplads. I bydes velkommen i en rummelig entré, som leder videre til husets naturlige samlingspunkt – det lyse og indbydende køkken-alrum. Her kan familien samles, uanset om der laves mad i køkkenet, hygges i sofaen eller dækkes op omkring spisebordet.
Fra stuen er der direkte adgang til den hyggelige udestue, som forlænger udesæsonen og skaber en hyggelig oase næsten året rundt.
Derudover byder boligen på tre gode værelser, som nemt kan indrettes som soveværelse, børneværelser, kontor eller gæsteværelse – alt efter familiens behov. Hertil kommer et stort og flot badeværelse.
I underetagen finder I to store disponible rum med mange anvendelsesmuligheder. Her er god plads til både opbevaring, hobbyaktiviteter eller hyggelige sammenkomster, og det ene rum har direkte udgang til haven.
Boligen er desuden løbende vedligeholdt og optimeret gennem sælgers ejertid, hvilket gør den særdeles indflytningsklar. Blandt de væsentlige forbedringer er et nyt tag og nye vinduer. Her kan de nye ejere flytte direkte ind og nyde boligen fra første dag uden større vedligeholdelsesprojekter.
Beliggenheden er noget helt særligt. Gl. Holte er kendt for sine naturskønne omgivelser, rolige villaveje og attraktive nærmiljø. Fra huset har I Trørød i "baghaven", kort afstand til skoler, daginstitutioner og et aktivt fritidsliv med blandt andet rideskoler og naturoplevelser lige i nærheden.
Her får I det bedste fra begge verdener – fredelige, grønne omgivelser og en nem hverdag med kun cirka 20 minutter til København.
Kunne dette være noget for jer?
Kontakt ejendomsmægler MDE Emma Wilkens på tlf 53 68 69 69 for en fremvisning.