Kontakt os
Bestil fremvisning
Stormgade 12, 3., København K
UDEN BOPÆLSLIGT OG PRIVAT TAGTERRASSE
UDEN BOPÆLSLIGT OG PRIVAT TAGTERRASSE
Midt i hjertet af København finder du denne helt unikke lejlighed uden bopælspligt – en sjælden kombination af rummelighed, privat udeliv og attraktive anvendelsesmuligheder.
Lejligheden fremstår i flot og velholdt stand med en gennemtænkt planløsning, der både favner det funktionelle og det stemningsfulde. I dag byder boligen på 2 gode soveværelser, men med en enkel tilpasning kan et 3. værelse nemt etableres, hvis behovet opstår.
Hjemmets naturlige samlingspunkt er det store køkkenalrum, hvor inde- og udeliv smelter sammen gennem direkte adgang til den private tagterrasse – et sjældent og særdeles attraktivt frirum midt i byen, perfekt til sommermiddage, afslapning og hyggelige stunder under åben himmel.
Den store entré giver boligen ekstra fleksibilitet og kan med fordel indrettes som hjemmekontor, hobbyrum eller en hyggelig loungezone, mens den rummelige stue skaber plads til både hverdagsliv og gæster. Badeværelset er nyistandsat og fuldender boligens indflytningsklare udtryk.
Det er dog særligt kombinationen af den private tagterrasse og muligheden for ejerskab uden bopælspligt, der gør Stormgade 12, 3. til noget ganske særligt – en bolig, der skiller sig markant ud fra mængden og åbner for muligheder, som sjældent findes i indre København.