Mantuavej 23, København S
Totalrenoveret liebhavervilla i hjertet af det attraktive Italienske Kvarter
Velkommen til Mantuavej 23 – en fuldstændig gennemrenoveret villa, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Her får du 175 m² bolig + en yderst anvendelig kælder, istandsat i 2026 efter alle kunstens regler og med en kvalitet, der sjældent ses på markedet.
Boligen byder på hele 7 værelser, to store badeværelser samt et ekstra gæstetoilet – perfekt til den moderne familie, der ønsker både plads og fleksibilitet.
På 1. sal finder du et oplagt master bedroom med direkte udgang til en stor, solrig terrasse. Herudover rummer etagen et ekstra værelse/kontor samt et stort soveværelse, der allerede er klargjort til nem opdeling. Dermed kan du uden besvær etablere op til fire værelser på samme etage – ideelt til børnefamilien.
Stueplan imponerer med et lyst og indbydende køkken-alrum, en rummelig opholdsstue samt et stort værelse. Hertil kommer endnu en generøs stue med direkte udgang til haven. Også her er der tænkt fremad – rummet kan nemt opdeles, så du får endnu et værelse efter behov. Flere udgange til haven sikrer, at du kan følge solen dagen igennem.
Kælderen fremstår i en klasse for sig med god loftshøjde, dukamotorer i alle rum, et stort badeværelse, flere lyse disponible rum samt et rummeligt bryggers – oplagt til både hobby, opbevaring eller teenageafdeling.
Ejendommen ligger helt unikt i det eftertragtede Italienske Kvarter på Amager – få skridt fra Skolen ved Sundet, metroen og ikke mindst stranden.
En beliggenhed, der kombinerer byliv, natur og hverdagens bekvemmeligheder på allerbedste vis.
Dette er uden sammenligning en af de mest gennemførte boliger på Amager – både hvad angår stand, planløsning og beliggenhed.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.