Fiolstræde 12, 4., 1171 København K - Billed

Kontakt os

Bestil fremvisning

Fiolstræde 12, 4., København K

220 etagemeter øverst oppe i Indre By

Midt i hjertet af København – på attraktive Fiolstræde – udbydes denne helt unikke lejlighed på 4. sal med i alt 220 etagemeter fordelt over to plan. Her bor du øverst oppe med udsigt over byens tage og den stemningsfulde puls, som kendetegner Indre By.

Boligen fremstår indflytningsklar og byder på et stort, velfungerende køkken med direkte forbindelse til en imponerende stue. Stuen har en fantastisk rummelighed og fleksibilitet – den kan nemt opdeles i flere værelser, hvis behovet opstår, uden at gå på kompromis med lys og atmosfære.

På nederste plan findes desuden et stort værelse samt mulighed for etablering af endnu et værelse i forlængelse af det store, funktionelle badeværelse. Der er desuden klargjort rørføring i midten af lejligheden, hvilket giver mulighed for at etablere et ekstra badeværelse – en sjælden og værdifuld fleksibilitet i denne type ejendom.

Øverste plan rummer to disponible rum opgjort til 62 m². Disse er ikke godkendt som beboelse, idet vinduesforholdene ikke opfylder kravene til soveværelser. De tilfører dog boligen en markant ekstra anvendelighed og skaber oplagte rammer for kontor, lounge, atelier, teenageafdeling eller gæsteområde – alt sammen med en helt særlig stemning under tagets skrå flader.

Ejendommens forhus er fredet, hvilket betyder, at der ikke betales ejendomsskat af denne del – en økonomisk fordel, der sjældent ses i Indre By.

Fiolstræde er en af Københavns mest stemningsfulde gader med brostensbelægning, historiske facader og en levende atmosfære. Du bor få skridt fra Kultorvet, Strøget og byens bedste caféer, specialbutikker og restauranter. Samtidig er der kort afstand til metro, grønne åndehuller og universitetsmiljøet omkring Frue Plads. Her får du en sjælden kombination af historisk charme, central beliggenhed og moderne indretning – øverst oppe, med ro over byens puls.

En bolig for den kræsne køber, der ønsker noget helt særligt i hjertet af København.

Fiolstræde 12, 4., København K

Andre boliger vi har til salg