Ryvangs Allé 78, 1., 2900 Hellerup - Billed

Kontakt os

Bestil fremvisning

Ryvangs Allé 78, 1., Hellerup

Elegant herskabsandelslejlighed i eftertragtede Ryvangskvarteret

På præsentabel adresse i Hellerup udbydes denne enestående herskabsandelslejlighed på hele 215 kvm, beliggende på 1. sal i en smuk, klassisk ejendom.
Lejligheden fremstår med en imponerende rumfornemmelse, hvor de store stuer ligger en suite og skaber et fantastisk lysindfald samt en naturlig og elegant sammenhæng mellem rummene. Loftshøjden er generøs og understreger den herskabelige stemning.
Boligen byder på en sjælden kombination af plads, charme og originale detaljer. De smukke stuklofter, klassiske fyldningsdøre, fine gerichter og velholdte trægulve er alle bevaret med respekt for ejendommens historie og bidrager til en atmosfære, der er både varm og eksklusiv – og som sjældent kan genskabes i nyere byggeri.
Lejligheden rummer mange anvendelsesmuligheder og henvender sig til den kvalitetsbevidste køber, der ønsker en bolig med sjæl, rummelighed og en attraktiv beliggenhed i et af Hellerups mest eftertragtede kvarterer.

Andelsforeningen består af blot tre boliger, hvilket giver en sjælden kombination af
privathed, overblik og herskabelig skala. Den fælles have er smukt anlagt og opleves
som en grøn forlængelse af boligen. Parkeringsplads medfølger, ligesom der er
adgang til fælles kælderfaciliteter.

En helt særlig boligoplevelse – skal ses.

OBS: Lejer: Køber er gjort opmærksom på at andelsboligen overtages med en lejer, som betaler månedligt kr. 37.400,- + forbrugsudgifter. Boligafgiften udgør månedligt kr. 6.500 + forbrugsudgifter.Lejemålet er tidsbegrænset og ophører pr. 14.08.2028. Lejemålet er uopsigeligt i hele lejeperioden fra udlejers side. Lejen kan opsiges med 3 måneders varsel af lejer fra d. 20.05.2026

Ryvangs Allé 78, 1., Hellerup

Andre boliger vi har til salg